Er det nemt at være mor
eller fanger vi fuglene hver for sig
danser du ALENE i den mørke kælder
hvor jeg faldt ned ad trappen
jeg græd til du kom
jeg vidste DU ville komme

Er det nemt at være mor
eller er JEG en stædig fugl
der ikke ville fanges
så du græd i sengen
til jeg lod mig fange
af jeres arme igen og igen

Er det nemt at være mor
eller baskede JEG til din usikre persona
som jeg fik i gave
at ligge rede i
alene med de skrig der IKKE høres
hun kommer aldrig

Det er mørke
du efterlader mig
det er tunge sind
du ejer
Barndommens minder
der skænker mit glas
tænder min cigaret
puster til mine kølige hænder
danser med din skam
i mine arme 
Jeg efterlader på 
strandkanten
hvor du ikke længere kommer
du kom der aldrig
eksisterer du mon
i mine barndomsminder
eller var jeg moderløs?
Jeg husker ikke 

vores verden falder ikke
sammen
det er corona pandemi
et eventyrligt skrig
i mine øre
for jeg savner dig
allerede 
selvom du ligger her
på min mave
mærker jeg dig forsvinde
Det ryster i mig
tænker på fremtiden 
med dig

mon der findes fremtid 
uden dig

Gløder i mit ansigt
det er ikke glæde

men frustration der hæmmer mig
ødelægger
ødelægger min aske i din hånd
mon jeg kan tænde gløder i dit
ansigt
kan jeg hæmme dig

frustrere dig

ødelægge dig

puste asken ud af din hånd

Jeg lader asken falde i din hånd
du brænder dig
selvom den er kold
vi er ikke født endnu
som os
vi er faldet som asken
i din hånd
faldet sammen 
hver for sig
kan jeg brænde mig
på dig
endnu?
eller falder du som aske i min hånd
først

så blev jeg tabt
på det
(gid det var dig)
jeg håbede var dig
men det var
en brevsprække
(du ikke kan kravle igennem)
et mørkt pust
på mit nederste ribben
så det knækker
af 
(og du er der stadig ikke)
så nu mangler jeg et
en mørk tragt
det bliver ved
(jeg håber at du kommer forbi)

Som en robotarm
slynger den sig 
om mig
er det vane
er synsnerven cuttet
(jeg ligger her)
pupillen udvider sig ikke
(nøgen og klar)
videnskab.dk sagde den ville
godt nok i 2017
måske har mit
autonome nervesystem
ADHD
(du kommer ikke)
og så tror jeg også
jeg blev forelsket
3 gange i dag
(dine pupiller er små)
nej det er først om 2 uger
siger CLUE
(en robotarm)
er det vane
at snitte nerve ender

Hvis jeg ikke selv havde lukket døren
slået brættet op
og efterladt min søde skam der
havde jeg nok ikke hørt
ensomheden i dit kys på min kind
set dit blik der flagrer væk
fra side til side
og genstand til genstand
et gyngende råb 
uden lyd
der ikke høres
men hviskes i dit kys
på min kind

Er det hormoner?
eller mine kommende børn
der skriger
frygten der ophobede sig
eller dine kys der aldrig blev til
samtalernes substans der lænker sig 
eller generation Z handicappet
skal jeg trække feminismen ud af mit tandkød
så der er plads
til dig

Der var et øjeblik

jeg tror 

du åbnede 

for min maniske tap

Forsvandt i en sæbebobbel
jeg ved den springer
om lidt
det gør sæbebobler

altid

Han kommer tilbage
hiver tråden ud af mine syninger 
så jeg smuldrer i hans hænder
igen 
og igen

Når påskeliljerne spirer op

og vågner fra deres døs

hvisker de til mig

The earth is wired
around my toes
but wire enough for two
yeah, definitely durable
but the sun never sets
and the moon is never full
a half moon lit on the sea
I'm still waiting...
**Not done

med vinterdråber i min hånd

venter du på solen 

ligger dig tættere

hun kom med serpentiner i håret

mens mine kys i dit vindue

blev overfladebehandlet

det sjovt nok for sjov

Han er vintergrå
som at se gennem et dugget vindue
et utæt vindue
der giver vind varme
og får os til at ligge tættere
jeg klamrer mig 
til samtalens substans
og bliver dugget af varme

Det var en ønskesky
med ræve i tekopper
og angst i dyner
af andefjer
det var dit smil
da jeg lagde hovedet i blød
i øl og cigaretter
vi klistrer til gulvet
vores bare tæer 
det var dig og hende
i udvekslede ord
og andre ting
jeg dansede med ræven
i tekoppen
tågen forlod os
inde i dynen
kom angsten og andre ting
og dine fødder klistrede sig til hendes

Fairytale gone wrong

to satelitter hver sin vej

Et konkylie-hjertes infektion

70 kilometer lang

15 kilometer bred

Det ikke en pik

en gletsjer

en sprække - en revne

Hvilken en er menneskeskabt?

Antarktis græder

Jeg sveder

Øjet strejfer 
i rutine industri
hvor skyklapper 
syes på fra fødsel
et voldtægts-øje 
trænger ind
i konkylie-hjertets skede

Lyserødt koralrev 
spændes op 
mellem rester
fra øjne-industri
konkylie-hjerte 
fordampet 
som et kadaver
hvor maddiker voldtager
de sidste indvolde

Lyserødt koralrev

Spændes op

mellem rester

fra øjne industri

Konkylie-hjerte

fordampet

som et kadaver

hvor maddiker voldtager

de sidste indvolde

Øjets konkyliehjerte 
ligger tværs over Øresund
havets brus

fra infektionens hjem
er udsigt et skrig
i en strandkant

fra den døendes hjem
er udsigt et tys
fra havets brus

fra dødens hjem
er udsigt en stilhed
fra konkyliehjertets frekvens

når han ikke svare
lukker vi øjnene i
folder vores nyfødte
hænder i kryds
et sted i ly
stilhedskys
spørg vi ham igen

oceaner af øjne
ligger klar
til mig
hvis jeg skulle fejle
ligger 
oceanerøjne
i æskerne

 Vi kaster slynger
af vokseværket
mod månen
og træerne falder
over os 
og jorden sprækker
så vi kan fødes på ny

og som det flyder ud af pore
lukker øjet i
gud svare ikke

You may never see them
they are excellent hiders
but trust me
they are there
they hunt
my growing silhouet
cause I ate them all
now they won't let me forget
my outlines disappearing
drowning my head

Free my mind
release my pain
drain all veins
a waves starvation
as blood gain

The waves
floating in my mind
wild horses running by
white eyes in line
waiting for a soul to die

Free my mind
release my fear
drain all veins
a waves starvation
as blood gain

Lets cry in choir
till the waves hit
till the world fall
on your knee
then my pain
will release

The blue little stone
in the world of anxiety
lie upon the black rocks
hidden by sand
are others
but blue blue stone
lie alone in anxiety
searching
the darkness

Problemet 
med spøgelser er
de går igennem
døre